Om kork

Kork er vand- og luftresistent, enorm sejt og stærk, derfor holder det i mange år. Det er skabt til at modstå al verdens udfordringer bla stærk varme incl. skovbrand og tørke.

Tiden slider og farver korkbarkens overflade til den skønhed og variation, som de fleste af os godt kan lide, ikke mindst fuglene. Træets unikke evne til at regenerer barken er uden sidestykke i naturen og anvendelses mulighederne er endeløse. Kork høstes fra kork-ege med 9 års interval. Kork er miljørigtigt, genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt.

Verdens Naturfonden anbefaler at bruge mere kork og plante flere kork træer. I kork skovene lever et væld af liv og korkegen forhindrer ørkendannelse. Arter som Iberisk Los - en af verdens sjældneste rovdyr- og den ligeså fåtallige Spansk Kejserørn er nogle af de mange arter der lever i korkegeskovene.

Korkbark er et topisolerende materiale, bemærkelsesværdig let og noget af det smukkeste, man kan bygge et foderhus af. Ud over kork anvender vi pil, som både er stærkt og flot i kombination med korken. Desuden anvender vi drivtømmer, ikke mindst på de større foderinstallationer - "Fisken", "Kvart Komodo", "Kriger", "Bøflen" - som pt kun kan ses i Ornitologisk Have her i Stormsvalen.