Take away 👌🏼
Selvom vi har coronalukket i butikken t.o.m 7. februar, kan du stadig afprøve kikkerter og teleskoper udenfor i sikker afstand. 😷
🦉 Fuglehuse og foderhuse kan ligeledes beses og handles udenfor.
📦 Du kan også handle med os online, vi sender over hele landet eller du kan afhente i butikken.
📬 Vi sender med PostNord. Skriv i note feltet under levering, hvis du ønsker hjemmelevering.
📲 Ring og aftal en tid, vi svarer dit opkald alle dage 💚👌🏼
Telefoner:
For kikkerter: 25137767
For andet: 27187506
Fastnet: 4841287
GODT NYTÅR
Fuglebegivenhed har fundet sted i den sidste uge og undertegnede var at være den der fandt fuglen, som har bragt i 100 vis af fugle entusiaster til Hald, Nordsjælland.
I mandags d. 4. november kl. 10.30 ser jeg 2 skovskader i toppen af et træ på engstykket på Klintevej, Hald. Jeg kigger på dem i kikkerten og opdager, at der lidt længere nede er noget lysegråt, jeg tænker først det er en uldagtigt klud, der har sat sig fast der. Men sekundet efter, kan jeg se det er en ugle og i næste sekund at det er en Høgeugle, som der på det sidste har været registeret nogle stykker af på Sjælland. Jeg har ikke min mobil med og tænker jeg må løbe hjem og få min mand Aage herned. Heldigvis ser jeg en mand med sin hund og jeg får kaldt på ham ( kender ham heldigvis) om han har en mobil, som han straks rækker i vejret. Jeg løber op til ham og får hurtigt forklaret ham, at der er en sjælden ugle og at jeg må have fat i Aage. Han kommer selvfølgelig med det samme, men da er uglen fløjet. Heldigvis genfinder Aage den, og mens han får alarmeret andre fuglefolk...holder vi øjnene på uglen. På et tidspunkt ringer telefonen og i et sekund kigger vi åbenbart begge væk og pist er den væk... der går lettere panik i os, men gudskelov finder vi den igen. Efter omkring 1 time har forskellige folk indfundet sig fra både København og Hillerød og vi ser blandt andet uglen jage og fange en mus. Som den tilsyneladende efterlader i en rede i et birketræ, en adfærd der tyder på, at den laver depoter og derfor forhåbenligt har tænkt sig, at blive i området.
foto Jørgen Hulbæk Christiansen
Høgeuglen har nu holdt til i området i en uge og hver dag kommer der folk til med kikkerter og fotoapparater, for at opleve og forevige denne sjældne smukke gæst, som normalt lever i det nordiske Skandinavien.
Foto Jens Lind
skrevet af Karin Kabbelgaard
fotos
Søren Haaning Nielsen
Jørgen Hulbæk Christiansen
Jens Lind
Kommentarer vil blive godkendt før de vises.