Silkehaler – smukke som glaskugler på et juletræ

Silkehaler – smukke som glaskugler på et juletræ

 

Nogle år fra midt i oktober og ind i november får Danmark fint besøg fra det kolde Nord - Rusland, Finland og Sibirien. En smuk farverig skabning, der er taget ud af romanen: Dr. Zivago. Den en ligner en pelsklædt zarina og dens navn Silkehale emmer af romantik. Dens fine stemme der lyder som klare sølvklokker er anderledes end andre fugle. En passende ugens fugl så tæt på julen.

 

 

Den er på størrelse med en stær, men mere rund i jizzed, meget karaktertisk er dens bevægelige nakketop, som snart er bagudvendt snart rejses op. Ryggen er lysegrå brunlig, bugen sart lys grårosa, struben er sort og gennem øjet går en sort stribe. Den sortgrå hale afrundes af en cadmium gul stribe der ligner silke, vingerne er sorte med hvide og gule spidser og et lakrødt vokslignede felt afsluttet af hvidt. Silkehales engelske navn er da også Waxwing. Undersiden af halen er rustrød ligesom kind og pande.

 

Foto Helge Sørensen

 

Alt i alt en meget speciel og eksotisk fugl der lyser op i haven og bybilledet. Nogle år kommer der kommet en hel del til Danmark. De kommer her af en helt specifik grund. Især hvis forrige år havde en streng vinter, der har fået træerne til at produceret et stort overskud af bær, for det er dem der tiltrækker Silkehalen. 

 

De rent ud sagt æder sig en ”brandert” til i gærende bær. De er kendte for at kunne plyndre rønnebærtræer i løbet af kort tid, idet de som regel flyver sammen i til tider store flokke. Nogle år kan flokkene rummer i 100 vis af fugle. Bærrene bliver slugt i voldsom fart og passerer gennem kroppen på rekordtid, idet fuglen kun optager de mest fordøjelige kulhydrater. Resten af bæret, inklusiv alkoholen drøner lige igennem systemet. Skulle noget af alkoholen alligevel optages af fuglen, sørger dens store lever for, at få bugt med promillerne. Det kan dog ske at alkoholdindtaget alligevel tager magten og påvirker fuglens navigeringsevne og flyvefærdigheder. Der findes historier om silkehaler der "stang-barcadi" er fløjet direkte ind i vinduer, husmurer og lignende. I denne søde julefrokost tid er det vel også et senarie, vi godt kan genkende og forholde os til.

 

Silkehalen yngler i de enorme mose og nåleskovsområder som strækker sig østover på den anden side af Uralbjergene, men også fåtalligt i det nordlige Sverige. Antallet af fugle er varierende år for år. Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem yngleantal og invasionerne til sydlige områder. Efter invasionsvintre er arten yderst fåtallig i yngleområderne, men bestanden vokser sig stor igen efter få år. I yngleperioden består hovedparten af fuglens føde af myg og fluer.

 

Hører du på din vej lyden af klare sølvklokker, så kig op. Det kan selvfølgelig være lyden af engle, men er sandsynligvis Silkehaler!!!

Hør lyden af Silkehaler  her

 

Glædelig jul fra Karin og Aage

 

Silkehaler i butikken 

Oliemaleri af Karin Kabbelgaard                 Træfugl

                                    




Send en besked

Kommentarer vil blive godkendt før de vises.


Også på Skriv om fugle og andre naturligheder

Når du hører en sagte trompeteren, er det dompappen
Når du hører en sagte trompeteren, er det dompappen

Fortsæt læsning

Solsorten der er her, den er der og den synger skønt.
Solsorten der er her, den er der og den synger skønt.

Oprindelig er Solsort en sky skovfugl og i Sydøstasien lever den skjult i bunden af regnskoven og dér skal man være heldig for at se den.

Aage og jeg var for en del år siden i det nordlige Vietnam bla. i nationalparken CUC Phoung.

Fortsæt læsning

En sjælden gæst
En sjælden gæst

Foto Søren Haaning Nielsen

Jeg kigger på dem i kikkerten og opdager, at der lidt længere nede er noget lysegråt, jeg tænker først det er en uldagtigt klud, der har sat sig fast der. Men sekundet efter, kan jeg se det er en ugle og i næste sekund at det er en Høgeugle,

Fortsæt læsning